Bliv frivilligBliv frivillig i et af de mange tilbud

Gruppeledere søges til spændende udviklingsprojekt

ADHD-foreningen har modtaget en bevilling fra Satspuljen til at udvikle og afprøve en model for mestringsgrupper for børn med ADHD. Programmet består af et 12 ugers forløb, hvor børnene mødes en eftermiddag om ugen i 1½ time under ledelse af to frivillige gruppeledere (plus to opfølgningsmøder 3 og 6 måneder senere).

Programmet hedder PUST, som står for Personlig Udvikling og Social Træning. PUST udvikles og afprøves i et samarbejde mellem ADHD-foreningen, FriSe og de lokale selvhjælpsorganisationer.

Grupperne skal køre i Fredericia og i Herning i april-juni 2016.

Der skal køre tre grupper i hver by med elever fra hhv. 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse.
Vi efterlyser derfor nu 8 frivillige fra hver by/område, som vil lede grupperne (to frivillige til hver gruppe plus to vikarer).

Relevant faglig baggrund

Frivillige gruppeledere må have en faglig relevant baggrund som fx lærer, psykolog, pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske eller andet. Erfaring med håndtering af børn med ADHD vil være en fordel.

Har du lyst og tid til at:

  • Gøre en frivillig indsats og en forskel for børn med ADHD
  • Uddanne dig som frivillig gruppeleder i weekenden 5.-6. marts 2016 i Fredericia
  • Fungere som frivillig gruppeleder en eftermiddag om ugen i 12 uger med start i april 2016

Det er ikke noget krav, at du selv er forælder til et barn med ADHD. Men måske er du? Dine børn er måske store nu og du føler, at du er parat til at række andre børn med ADHD en hånd? Måske arbejder du til dagligt med børn med ADHD – eller har gjort det tidligere? Måske brænder du for at dygtiggøre dig? Eller måske brænder du bare for at bruge dine evner på at hjælpe udsatte børn og unge?

Hvad får du?

  • En faglig opkvalificering i forhold til ADHD, pædagogiske værktøjer og gruppeledelse
  • Certifikat på din uddannelse som frivillig PUST gruppeleder
  • Deltagelse i et nyskabende og spændende udviklingsprojekt
  • En chance for at støtte udsatte børn og familier med ADHD
  • Mulighed for udviklende og berigende møder med andre dygtige fagpersoner og skønne børn

Lyder det som noget for dig?

For yderligere information kontakt koordinator i Selvhjælp Fredericia-Middelfart Annie Karen Pedersen tlf. 5133 4271 eller e-mail: annie@famiselvhjaelp.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfristen er den 20. januar 2016