NyhederHer kan du se hvad der sker

Artikel: De venter på døden

Britta Bertelsen og Annie Karen Pedersen har en mission om, at der ikke er nogen, der skal dø alene. Det fører de ud i livet med Vågevagten, som de startede for 11 år siden. 25 frivillige våger hvert år over døende ældre. Sidste år vågede de i 674 timer, og i år har endnu flere brug for Vågevagtens hjælp.

Britta Bertelsen og Annie Karen Pedersen har oprettet og drevet Vågetjenesten i Middelfart Kommune sammen med 25 andre frivillige. De har de seneste 11 år arbejdet for, at så få som muligt dør alene. Foto: Peter Leth-Larsen

Louise Holmgaard Nielsen lonie@jfmedier.dk

Nordvestfyn: Åndedrættet er roligt, brystkassen hæver sig blidt og forsigtigt, hvorefter den langsomt sænker sig igen. De sidste livstegn bliver langsommere og roligere. Vågevagten ved siden af rækker ind og tager den døendes hånd, og en stille melodi kommer fra hendes læber. Når tiden er inde, og det sidste åndedræt forlader den døendes mund, kan det ikke kun ses på den døde, men også mærkes i rummet.

 

En oplevelse som den ovenstående har Annie Karen Pedersen og Britta Bertelsen haft mange gange på de 11 år, de har været vågevagter.

- Man kommer ind i et særligt rum, som kan være svært at beskrive. Jeg tænker også på personen, der ligger i sengen, hvad er det for et liv, hun har levet, og har der været nogle andre, hun kunne give omsorg og få omsorg af, fortæller Annie Karen Pedersen, mens hun sidder i de lokaler, Vågevagten er tilknyttet på Teglgårdsparken, hvor Selvhjælp Fredericia - Middelfart hører til.

Annie Karen Pedersen og Britta Bertelsen startede Vågevagten op i Middelfart i 2008, og de har i dag 25 frivillige. Deres mål er ret enkelt, og i et samfund, hvor der kommer flere og flere enlige ældre, kan de mærke, at der er brug for dem.

- Der er ikke nogen, der skal dø alene, og det vil vi gerne være med til undgå, fortæller Britta Bertelsen.

Får lov til at være der

Vågevagterne træder mest til om natten, og en vagt starter klokken 22 til 02, hvor vedkommende bliver afløst af den næste vagt, som sidder hos den døende til klokken 6 om morgenen. Det er der, de døende er mest bange, og det er ofte ældre mennesker, de våger over.

- Vi har haft mange, som ikke har haft nogen pårørende, og det er ofte meget gamle mennesker over 90 år og tæt på 100. Hvis de ikke selv har fået børn, så er venner og familie jo døde, så vi må sige, at vi er rigtig glade for, at vi kan lave nogle vagter, fortæller Annie Karen Pedersen.

Sidste år fik Vågevagten henvendelser fra 37 døende borgere, som der blev våget over i 674 timer.

Derfor tager de også meget gerne imod nye frivillige, som kunne have interesse i at våge. Det er dog et frivilligt arbejde, der kræver meget ansvar, men der er ingen krav om for eksempel at have arbejdet inden for sundhedsvæsenet. Alle er velkomne.