At støtte døende og pårørende i den sidste tid: kursusdag for Vågevagten.

Der var kursusdag for de ca. 20 frivillige i Vågevagten Middelfart lørdag d. 05.10.19.

Kurset blev afholdt i smukke rammer på Fjedsted Skovkro i Ejby med lækker morgenmadsbuffet, samt frokost.

Formålet med dagen var, gennem erfaringsudveksling at styrke fællesskabet omkring Vågevagten og styrke evnen til at støtte døende og deres pårørende i den sidste tid.

Der var oplæg ved Anne Diemer: Mødet med den døende. Hvad er omsorg? Hvordan viser vi omsorg for den døende? Hvad betyder vores menneskesyn? Hvilke private erfaringer har vi hver især med at være nær vores egne døende?