Trivselsgrupper

I 2019 fik vi bevilliget penge fra TrygFonden til at etablere trivselsgrupper på skoler i Fredericia og Middelfart Kommune, som et pilotprojekt. Projektet blev afsluttet i juni 2023. Projektevalueringen kan læses her på siden. 

Vi har været rigtig glade for projektet - at vi har kunnet tilbyde skolebørn muligheden for at deltage i en trivselsgruppe på deres skole. Det er så vigtigt, at vi sætter tidligt ind ift. at afhælpe den stigende mistrivsel hos børn og unge, som vi desværre hører så meget om. 

Projektet har desværre været ramt af løbende corona-nedlukninger, men TrygFonden har heldigvis haft forståelse for udfordringerne i forbindelse hermed -og har godvilligt forlænget projektet, så vi har kunnet nå vores mål ift. at få trivselsgrupper i gang. TAK til TrygFonden og tak til de skoler, der har deltaget i projektet. Det har været altafgørende, at skolerne har kunnet finde tid og resurser til at deltage.

Vi har søgt TrygFonden om endnu en bevilling til trivselsgrupper, da vi slet ikke synes, at vi er færdige med projekt Trivselsgrupper! Behovet for trivselsgrupper for skolebørn er i den grad ikke blevet mindre, og vi vil også gerne have forankret tilbuddet i Selvhjælp, med støtte fra kommunen, hvilket kræver mere tid og en mere stabil projektperiode.

Vi krydser fingre for bevillingen og håber, at vi kan starte projekt "Børn i trivsel2.0" op igen i 2024. 

VIDEO OM TRIVSELSGRUPPER


HVAD SIGER FORSKNINGEN?



Hold dig opdateret med vores nyhedsmail

Selvhjælp Fredericia-Middelfart

Sundhedshuset, Dronningensgade 97, bygning B 7000 Fredericia
Teglgårdsparken 17 - 5500 Middelfart
Tlf.: 72 10 67 73
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Man–tors kl. 9.00-13.00