Unge
Tal om din ensomhed. Vær med, når vi starter "En-som mig" - gruppe op for unge, september 2024
"En-som mig" er for dig der er i aldersgruppen 19-30 år og som er ramt af ensomhed.
Fælles for deltagerne i gruppen er, at de gerne vil tale med andre om svære tanker og følelser forbundet med ensomhed/mistrivsel - og i et trygt rum sammen med andre der også kender til følelsen. I forløbet vil der også være fokus på styrker og resurser. Ved at deltage og åbne op hjælper man sig selv, men man hjælper også andre.
I YouTube- videoen i linket herunder fortæller Sally og Eric om deres deltagelse i den sidste ungegruppe og om hvad det har givet dem :
https://youtu.be/XSLsJ6o6MtI?si=3HFl8tJ3zMzsQFzj
Tina og Tina, der er frivillige gruppeledere, vil sørge for en god og tryg stemning i gruppen.
I gruppen får du mulighed for at dele det, der fylder for dig. Det kan fx være:
- Ensomhed
- Utilstrækkelighed
- At føle sig anderledes
- Tanker om fremtiden
- Konflikter med familie og venner
- Uddannelse og eksamensangst
Man vil som deltager i høj grad få indflydelse på, hvad der kan tales om i gruppen.
Gruppen mødes 8 gange på mødegangen i Sundhedshuset i Fredericia, og starter mandag den 30. september 2024 kl. 18.00-20.00
Kontakt Luise fra Selvhjælp, send en SMS: 24 20 40 55 og du hører fra os 🤳
Vi glæder os til at snakke med dig, og høre hvad du har brug for 😊
På billedet ovenfor ses Tina der er frivillig gruppeleder i den kommende gruppe sammen med Tina Maria (nedenfor). Tina tilbyder uforpligtende individuelle samtaler med alle unge der er interesseret i at være med den kommende gruppe.
UngeSammen- afsluttet projekt.
"Jeg er færdig med IKKE, at fortælle om hvordan jeg har det"
Ovenstående citat kom fra Eric inden han startede op i den netop afsluttede gruppe i januar 2024. Med denne sidste gruppe afsluttede vi projekt UngeSammen, som var støttet af TrygFonden. Formålet med UngeSammen var at afhjælpe mistrivsel blandt unge i Fredericia og Middelfart Kommune.