Vejviserne
Vejviserne er et korps af frivillige, der i samarbejde med Middelfart Kommune besøger ældre borgere i kommunen med henblik på at hjælpe den ældre medborger ud i meningsfulde fællesskaber.
Mange ældre borgere er i risiko for at opleve ensomhed.
Når man forlader arbejdsmarkedet, mister man en stor del af hverdagens sociale relationer, og som årene går, oplever man måske ydermere at ens venner, ægtefælle og netværk falder bort, ligesom fysiske funktionstab kan det gøre det vanskeligt at komme ud og deltage i aktiviteter, som man før har gjort. Vejvisernes opgave er at komme ud til den enkelte person og danne en tillidsfuld relation og være en midlertidig følgesvend ind i nye fællesskaber. Vejviserne kender til mulighederne i lokalsamfundet og de forskellige foreningstilbud og kan derfor vejlede personen til at finde et fællesskab, der passer til den enkeltes ønske. Vejviserne har til opgave at motivere, støtte op og ledsage personen, indtil vedkommende er tryg ved at fortsætte på egen hånd.
Kontakt os gerne, hvis du har lyst til at høre mere om Vejviserne - eller har mod på at blive Vejviser og hjælpe ældre medborgere ud i fællesskaber.